<http://www.lejerbo.dk/> cid:image001.jpg@01C846F9.54982FC0
Privat adresse:
Mosbrovej 5, Høstemark
9280 Storvorde
Tlf.: 98 31 10 60
Fax: 98 31 10 95
Mobil: 20 11 04 22
Email: bundgaard@lejerbo.dk
Web: www.bund-gaard.dk
Web: www.lejerbo.dk
P Tænk på miljøet før print af email
Som i alle projekter af denne art, er det som altid vigtigt at starte med en grundig analyse af muligheder og problemstillinger samt afstemme forventninger.
For kort at nævne:
• Formål.
• Målgruppe.
• Produkter.
• Service ydelser.
• Positiver.
• Negativer.
• Kompetencer.
• Uddannelse.
• Økonomi.
• Strategi.
• Planlægning.
Formål.
Hvad er målsætningen set fra en bestyrelses synspunkt.
Hvad er målsætningen for administrationen.
Hvilke opgaver vil bestyrelser have brug for. (referater, regnskaber, budget, post)
Hvilke metoder bruges i dag og er løsningerne ens landet over.
Hvor kan vi sparre penge og tid (porto, formularer, klagesager m.m.)
Hvor kan vi automatisere processer.
Og mange flere….
Målgruppe.
Er brugerne (bestyrelserne) klar til denne IT udvikling.
Ser brugerne dette som en fordel, eller har de en negativ indstilling til opgaven.
Har målgruppen udtrykt ønsker om en sådan løsning.
Hvor stor en del af bestyrelserne har udtrykt dette ønske.
Produkter:
Hvilke opgaver skal vi kunne løse.
Hvad skal løsningen indeholde.
Service ydelser:
Hvor får vi hjælp.
Hvordan får vi hjælp.
Hvilken hjælp kan vi forvente.
Hvem skal yde hjælpen, og hvornår.
Positiver.
De helt åbenlyse fordele ved at skabe et netværk afdelingerne imellem.
Sparre millioner på porto til og fra administrationen.
Elektronisk behandling af formularer, klager, ansøgninger m.m.
Bestyrelsers netværk med erfarings udveksling af problemstillinger og projekter.
Negativer.
Vi har allerede set, hvordan VM2 stjæler tid fra andre opgaver i afdelingerne. Hvordan administrationen stadigt ligger flere opgaver ud i afdelingerne, og ydelserne derfor forringes. Skal bestyrelserne nu også pålægges opgaver der før blev løst i administrationen?
Kompetencer.
Hvilke kompetencer skal bestyrelserne have.
Skal/kan det blive et krav at have IT kundskaber for at sidde i en bestyrelse.
Uddannelse.
Hvor får vi den nødvendige uddannelse, og hvor mange timer bruger vi på det?
Økonomi.
Hvis vi laver disse systemer, og ofrer tid og penge på hardware, installation, udvikling af systemer, Internet forbindelser, uddannelse, projektledelse og ikke mindst afsætter ressourcer til bruger kurser og support, har vi så reelt en besparelse ? og hvornår er investeringerne tjent ind ?
Hvem gavner besparelserne, bliver administrations omkostningerne lavere når
Bestyrelserne laver arbejdet ;-)
Strategi.
Hvornår, hvordan og i hvilken form skal systemerne implementeres.
Planlægning.
Hvem står for projektledelsen, og har de kompetencer til et projekt af denne art?
Skal vi (igen) ud at købe kompetence, projektledelse og hosting ydelser?
Dette er kun et udtræk af problemstillinger jeg med min IT projektledelse baggrund glæder mig til at se svar på, og der er utallige flere problemstillinger og målsætninger der skal belyses og afstemmes forventninger til.
Her har jeg slet ikke været omkring de ”bløde” værdier man kunne tænke sig i et sådan projekt eller portal.
Udveksling af erfaringer med konflikt løsninger, Integration, ude arealer, energi besparelse, socialt samvær, ide kataloger, klage sager, byggesager, arrangementer og mange flere.
Alt held og lykke med arbejdet !
Helge Winberg
Teknisk direktør.
Bestyrelses formand.
Organisations bestyrelses formand.
En ny undersøgelse af skimmelsvampe i 87 tilfældigt udvalgte lejligheder viser, at der er skimmelsvamp i ca. hver ottende. Det er seniorforsker Lars Gunnarsen fra By og Byg, der står bag den nye undersøgelse, der har bragt ny viden for dagen.
Årsagen er først og fremmest fejl i byggeriet
I langt de fleste lejligheder var skimmelsvampene opstået i forbindelse med fejl og skader på bygningen ? eksempelvis utætte tage og vandrør, opstigende grundfugt, kuldebroer eller andre konstruktionsfejl. Overraskende nok viser By og Bygs undersøgelse, at øget ventilation ikke i sig selv løser problemer med høj luftfugtighed i lejlighederne. Forskerne fandt nemlig ikke nogen entydig sammenhæng mellem ventilationens størrelse og lejlighedernes luftfugtighed.
Tøjtørring og sne på dynen
Derimod ser beboernes adfærd ? særlig i forbindelse med tøjtørring ud til at have afgørende betydning. I de 33% af lejlighederne, hvor beboerne jævnligt tørrede tøj i boligen, blev der målt en væsentligt højere fugtighed end i de øvrige lejligheder.
Målinger af temperaturen i soverummene viser, at mange beboere har en lav temperatur i soveværelset. Det er vel ikke overraskende, men det kan give problemer med skimmelsvampe, fordi de kolde soverum er tilbøjelige til at ophobe fugt fra resten af lejligheden. De indvendige døre i en lejlighed er nemlig sjældent tætte over for fugttransport, og derfor vil fugten fra andre rum ? eksempelvis køkken og bad ? fordele sig jævnt i hele lejligheden. Det betyder, at kolde soverum får en høj relativt fugtighed og dermed øget risiko for fugtrelaterede problemer.
Løsningerne
Lars Gunnarsen, By og Byg, pointerer, at vækst af skimmelsvampe i boliger meget sjældent kan tilskrives beboernes adfærd. Beboerne kan dog bidrage til at skabe mere ugunstige forhold for skimmelsvmapene ved at holde boligen tør. Undgå tøjtørring i stuer og værelser, varm jævnt op i hele boligen ? også soverummene ? og luft ud jævnligt, lyder rådene.
Men hvis man for alvor skal skimmelsvampene til livs, er det først og fremmest husejerne, som må forebygge fugtskader ved at vedligeholde bygnignerne. Derudover er det vigtigt at byggebranchen anvender hensigtsmæssige byggetekniske løsninger, som endsætter risikoen for utæte tage, kuldebroer, opstigende fugt og lignende.
Der kan læses mere på: http//:http://www.sbi.dk/
Jeg fandt 114 indholdsobjekter,på http://www.sbi.dk/
Nedenfor 6 af dem:
Skimmelsvampe i bygninger
Spørgsmål og svar om skimmelsvampe i bygninger
Resultater fra forskningsprogrammet om skimmelsvampe i bygninger
Skimmelsvampe i bygninger
Indeklimasymptomer kan skyldes skimmelsvampe i støv
En ny stor undersøgelse af elever og lærere i danske skoler har for første gang dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem skimmelsvampe i støv og forekomsten af øjenirritation, luftvejsirritation, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær
Skimmelsvampe i bygninger
De vigtigste resultater
Resultater fra forskningsprogrammet om skimmelsvampe i bygninger
Skimmelsvampe i bygninger
De ni projekter under forskningsprogrammet
Gennemgang af de ni projekter i forskningsprogrammet om skimmelsvampe i bygninger
Skimmelsvampe i bygninger
Artikel i FORSK08: Bevis for at skolebørn får gener af skimmelsvampe Det er nu videnskabeligt bevist, at i Indeklimasymptomer hos skolebørn kan skyldes skimmelsvampe. De generende skimmelsvampe bliver i vidt omfang spredt via støv i indeluften. Denne ny viden har konsekvenser for de metoder man kan bruge til at forebygge gener fra skimmelsvampe.
Forskning har nu dokumenteret, at skimmelsvampe kan være én af forklaringerne på irriterede øjne og hovedpine.
Der har længe været mistanke om, at det kan være usundt at opholde sig i fugtige bygninger med skimmelvækst. Nu er det også videnskabeligt dokumenteret: Skimmelsvampe kan være en medvirkende årsag til indeklimasymptomer som irriterede øjne, hovedpine, luftvejsirritation, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Symptomerne er særligt kraftige hos mennesker med luftvejsallergi. Der er derfor al mulig grund til at fjerne skimmelsvampe i bygninger.
Resultaterne er fra et stort tværfagligt forskningsprogram om skimmelsvampe i bygninger.
Ikke nok at støvsuge
Forskningsprogrammet har vist, at skimmelsvampe tilsyneladende først bliver generende, når de tørrer ud. De tørre svampedele falder ned på gulvet, hvor de blander sig med andre støvpartikler. Støvet hvirvles op igen med indeluftens bevægelser, og på den måde kan svampedelene holde sig svævende i lang tid i indåndingszonen.
Alligevel løser man ikke problemet med de generende skimmelsvampe blot ved at gøre rent. Det er også nødvendigt at fjerne vækst af skimmelsvampe på steder, hvorfra de udtørrede svampe kan frigives til opholdsrum. Ligesom det er vigtigt at forebygge vækst af skimmelsvampe ved at reparere vandskader straks og vedligeholde sårbare bygningskonstruktioner, fx tage, baderum og kældre.
I nybyggeri kan skimmelproblemer forebygges ved at bruge robuste konstruktioner. Særligt på tage med ovenlys o.lign. og i vådrum er det vigtigt, at fugten ikke kan trænge ind langs samlingerne. Desværre ser man også eksempler på nybyggerier, hvor byggematerialerne har ligget uafdækket på byggepladsen og er blevet våde, så skimmelproblemet så at sige er bygget ind fra starten. Det er overordentlig vigtigt at undgå at lukke konstruktioner inde, som har for megen fugt i sig, da der ellers er overhængende risiko for, at den nye bygning angribes af skimmelsvampe.
Selv moderat vækst kan give problemer
Forskningsprogrammet har ikke omfattet bygninger, som var under renovering for skimmelsvampe, og derfor havde ingen af de undersøgte bygninger dramatisk vækst af skimmelsvampe. Undersøgelsen afspejler altså ikke de påvirkninger, som kan forekomme i meget vandskadede bygninger med kraftig vækst af skimmelsvampe. Men resultaterne viser, at man selv i bygninger med moderate problemer med fugt og skimmelsvampe kan se helbredsmæssige effekter.
Skal vi i Lejerbo have en Weblog?
(Min indstilling er nederst i artiklen!)
Først hvad er en weblog? http://da.wikipedia.org/wiki/Weblog
Det er en log (http://en.wikipedia.org/wiki/Log) på Internettet, som enten en gruppe eller hvem som helst har adgang til, hvor man noterer oplysninger, stillingtagender, informationer, lægger op til afklaring af en problemstilling, hjælper hinanden med at formulere en tekst, ja, skrive en bog, et interaktiv, udveksler informationer, deler viden, som er nyttigt i det fælles arbejde.
Er det en hjemmeside?
Ja det kan man godt sige. Men den er mere dynamisk. Og så har den ofte en mere personlig indfaldsvinkel til problemer, opgaver, forhold, informationer end man ser på den officielle hjemmeside. Lejerbos hjemmeside er informativ. Nøgtern. Fortællende. Med mange nyttige oplysninger.
En weblog kan have flere medarbejdere eller skribenter, som vi er ved at opbygge på vores prøve-weblog BoGodt
På mange weblogs er der tale om korte indlæg, som ordføreren eller medarbejderne synes er spændende – værd at beskæftige sig med. Formålet er at dele viden, udveksle erfaringer, give oplysninger, fremme innovation i organisationen.
På Wikipedia kan man læse meget mere om hvad en blog er.
A blog is a user-generated website where entries are made in journal style and displayed in a reverse chronological order.
Blogs often provide commentary or news on a particular subject, such as food, politics, or local news; some function as more personal online diaries. A typical blog combines text, images, and links to other blogs, web pages, and other media related to its topic. The ability for readers to leave comments in an interactive format is an important part of many blogs. Most blogs are primarily textual although some focus on photographs (photoblog), sketchblog, videos (vlog), or audio (podcasting), and are part of a wider network of social media.
Svaret fra min side er: JA vi skal…
Kommissorium for Lejerbos IT-udvalg (Godkendt på Hovedbestyrelsesmødet tirsdag 30. januar 2007)
Det er udvalgets primære opgave at komme med forslag og anbefalinger til den samlede IT – udvikling i Lejerbo.
2. Sætte nye mål for IT i Lejerbo på bestyrelsesområdet.
3. Sikre, at den fornødne økonomi til de planlagte aktiviteter er til stede.
IT – udvalget skal definere mål på IT – området indenfor de økonomiske rammer, der måtte blive vedtaget af hovedbestyrelsen, således Lejerbo bliver konkurrencedygtige på IT – området f.s.v. angår de redskaber og faciliteter, der stilles til rådighed for bestyrelser og lejere.
IT – udvalget er et stående udvalg, der har reference direkte til Lejerbos hovedbestyrelse.
Verden set fra Lejerbo
Under titlen ”Verden set fra Lejerbo” afholdt Lejerbos ledelse og hovedbestyrelse i september 2006 et seminar med fokus på de kommende års udfordringer. Seminaret mundede ud i et sæt visioner for arbejdet indenfor Lejerbos kerneområder. Visioner der modsvarer de udfordringer, vi står overfor lige nu og nogle år frem. Visionerne blev vedtaget af hovedbestyrelsen på et møde i december 2006.
Lejerbos mission og grundlag er fortsat:
Mission
Lejerbos mission er at skabe ”Rum for Liv”
Grundlag
Lejerbo er en almen forretningsførerorganisation. Som almen forretningsførerorganisation er det Lejerbos fremmeste opgaver:
Vi udfordrer udfordringerne
Boligmarkedet er presset; vi oplever at have ledige boliger, og de boligsøgende stiller stadigt større krav til boligernes kvalitet. En udfordring der skal sammenstilles med, at halvdelen af Lejerbos boliger har rundet de 30 år og står overfor et stigende behov for modernisering.
Lejerbo har mange velfungerende boligafdelinger. Men udviklingen, hvor en stigende del af beboerne i almene bebyggelser står udenfor arbejdsmarkedet eller har anden etnisk baggrund end dansk, betyder, at nogle af vores boligområder oplever en opsplitning og stigende grad af sociale problemer. Det stiller større krav til fællesskabet, bestyrelserne og administrationen om at kunne håndtere de komplekse problemstillinger.
Gunstige vilkår på arbejdsmarkedet betyder, at der er rift om de gode medarbejdere som er omdrejningspunktet for Lejerbos service til beboerne. Det har også betydning for lønningerne der udgør en stor del af Lejerbos udgifter.
Samtidig oplever vi faldende byggeaktivitet, der betyder færre indtægter.
De skitserede udfordringer deles af hele den almene sektor. På den baggrund er det en overordnet vision for Lejerbo, at vi skal være i front som udvikler af den almene branche. Finde nye måder at gøre tingene på. Det strategiske samarbejde med FSBbolig og Boligkontoret Danmark skal udnyttes til at løfte en fortsat kvalitetsudvikling, der kan komme hele branchen til gavn.
Lejerbos visioner forholder sig til vores centrale interessenter: Den almene branche - vores omverden; beboerne - vores kunder; fællesskabet - vores bestyrelser; og medarbejderne som er vores ressource.
VISIONER:
I front med udvikling
Lejerbo skal stå som udvikler af den almene branche
Beboerne i centrum
Lejerbo skal være garant for sammenhæng mellem kvalitet og pris
Fællesskabets fordele
Lejerbo skal opleves som et landsdækkende fællesskab
Mangfoldig arbejdsplads
Lejerbo skal være den foretrukne arbejdsplads i den almene branche
Godt nytår til alle
Jeg synes ikke at det lyder godt med: ER DET INTEGRATION?
Der er virker som om både kommune, regionskontor og afdelingsbestyrelsen ikke rigtig har taget hånd om problemerne.
I min afdeling 157 har vi haft en aftale med Brøndby Kommune siden 1997 om bl.a. anvisningsretten, og det har betydet at kommunen kan "sorteret" hvem der flytter ind i en bolig.
Vi har ingen problemer af den art i min afdeling, men hvis der er optræk til konflikter mellem nogle naboer, så mener jeg også at afdelingsbestyrelsen skal prøve at hjælpe. Det kan gøres forholdsvis let.
Nogle kommuner har også "konflikt-løser" der kan være behjælpelig.
Det er vigtigt at folk ved hvordan det er at bo alment - man bor tæt på hinanden, og man skal tage hensyn til hinanden.
Med venlig hilsen
| |
Lejeboliger har stor social slagside Helsingør: Langt de fleste beboere i almennyttige boligselskaber er på overførselsindkomst - og andelen af socialt udsatte stiger hvert år. ... De almennyttige boligforeninger er derfor i sandhed blevet sociale, lyder det i rapporten »Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker«. Og den tendens er gældende for hele landet. - Generelt er der en større social slagside. Det betyder, at nogle boligområder er meget belastede, og at folk går hjemme hele dagen. Det giver nogle vanskeligheder for børn og unge at vokse op uden nogen rollemodeller, som viser, at det er normalt at gå på arbejde, siger |
Vi har i aften fejret det nye års komme med den nærmeste familie - en aften med stille og rolig hygge, god mad og et par flotte raketter der skulle skydes af når vi havde sunget nytåret ind. Men i kælderen (i vores selskabslokaler) blev der holdt arabisk fest med masser af mennesker og megen larm, men det er selvfølgelig ok en aften som denne. Hvad der derimod IKKE er ok, er at de har skudt fyrværkeri af lige uden for opgangen - lige op af vores vinduer, i en sådan grad at vi ikke turde forlade vort hjem for selv at skyde lidt af!! Det skal nævnes at en del af det der blev affyret bestemt var ulovligt - MEGET høje brag der fik vinduerne til at dirre og ind i mellem så høje at det kunne mærkes at huset rystede!!! Vores yngste datter på 7 var meget bange og græd utrøsteligt - vores søn på 10 var bange og tryglede om at vi ikke gik ud selv om han havde glædet sig!!
Jeg var på et tidspunkt så rædselsslagen at jeg fandt det nødvendigt at kontakte politiet - de kunne høre kanonslagene på stationen!!!! og de rådede os på det kraftigste til at blive inden døre, de ville i øvrigt køre herud ved lejlighed, men en sådan aften har de jo travlt.
Vores opgang og området uden for ligner en losseplads i skrivende stund.
Jeg ved ikke hvad det er der sker, men i de godt seks år vi har boet her er der sket en meget uheldig udvikling, da vi flyttede ind var det en velfungerende bebyggelse med udpræget godt naboskab, alle hilste på alle, vi var ansvarlige for hinanden og især for børnene og vi mødtes ofte til kaffe eller fællesspisning udenfor i sommerhalvåret - det sker ikke mere!! Så godt som hver gang der flytter en dansk familie så flytter der en familie med anden etnisk baggrund end dansk ind, det er i sig selv ikke et problem, men det er et problem at de - med én undtagelse, ikke ønsker at være en del af det gode fællesskab hvor vi passer på hinanden og vores fælles hus og område. De gør helt og aldeles som det passer dem uden tanke for os andre og uden forståelse for at vi skal være her alle sammen, når man bor så tæt så må man jo tage hensyn og give plads hvis det skal fungere, men når man hele tiden føler at det at tage hensyn kun går en vej så er situationen uholdbar.
Der er stort set kun udenlandske børn her nu, og vores børn leger aldrig ude mere, de er blevet chikaneret så mange gange at de ikke ønsker at gå på legepladsen mere. Som ex. kan nævnes at vores datter flere gange har fået af vide at hun er ulækker og ikke må gynge fordi hun spiser svinekød, er det rimeligt?? Er det hvad man forstår ved integration??
De gange jeg har forsøgt at tale med nogen om det der sker så får jeg straks at vide at jeg er racist - og så er den snak jo slut, for så er der jo intet at sige når det er den replik der blot kastes i hovedet på én. Jeg mener altså ikke at man er racist, fordi man påpeger at noget er helt galt - jeg ville jo have gjort det samme hvis det var danskere der opførte sig sådan.
I min tid som bestyrelsesmedlem deltog jeg i et kursus om integration af fremmede i vore afdelinger, meget spændende, men integration går altså to veje og når vi efterhånden er i mindretal så er det snart ikke dem men os der skal bede om integration!! Jeg kan simpelthen ikke forstå at det er den udvikling
Selv er vi en familie på fire, min mand og jeg er veluddannede med gode job, vores børn er velfungerende dygtige børn. Vi føler at der kun er en løsning for os - at flytte, men det er jeg uendelig ked af, vi er glade for vores lejlighed, det er et dejligt område og jeg har altid boet i (x-by) - og med de nuværende huspriser er det ikke muligt for os at blive her. Men jeg spørger igen og igen mig selv om
Jeg fatter det simpelthen ikke.
(Navnet på brevskriveren er kendt af ordføreren for denne Blog)…
Jeg har besøgt Lærkebos hjemmeside, og har brugt nogen tid på den. Det er en gedigen og spændende hjemmeside med mange relevante og gode oplysninger. Det er også en hjemmeside, hvor man kan få inspiration til at gøre noget ved sin egen boafdelingen.
Afdelingen ligger i Skejby ca.
Der er brugt specielle byggematerialer, udluftning m.v. Der er derfor fortrinsret for allergikere ved fremsendelse af læge-attest på for eksempel allergi overfor husstøvmider, astma, bronkitis m.v. Fortrinsret gælder ikke til de 12 ungdomsboliger. Man skal være under uddannelse for at være berettiget til en ungdomsbolig.
Afdelingen er opført i 1984/85 og består af 99 almene boliger og 12 ungdomsboliger. Afdelingen er opbygget i 7 gårde. Boligerne er i 2 etager med trappe til 1. sal. Alle 4- og 5-vær. har gæstetoilet i stueetagen.
Bestyrelsen vægter åbenhed og et godt socialt miljø i Lærkebo. Det tilstræbes at skabe gode vilkår for beboere i alle aldre.
Formålet med denne Lærkebos hjemmeside er, at den besøgende skal kunne finde alt, hvad der er værd at vide om Lærkebo. Hvis man savner nogle faktuelle oplysninger på hjemmesiden, så opfordres man til at skrive til Webmaster.
Besøg Lærkebos hjemmeside: -> http://www.lejerbo.org/afd238-0/
78 familieboliger på Sluseholmen, København (afd. 783-0)
Der er ledige boliger til indflytning 15.12.2006 eller 1.1.2007.
FREMVISNING:
For fremvisning på hverdage kontakt varmemester
PRØVELEJLIGHED:
Ben Webstervej nr. 8 1. th.
Boligerne reserveres ved henvendelse til Lejerbo på telefon 70 12 13 10.
HISTORIE
Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen omkring 1901 som den sydlige adgangsvej til Københavns havn fra vandsiden.
Opfyldninger omkring sluseanlægget i årene frem til 1940’erne ændrede området. Nord for slusen opstod industriområdet Sluseholmen med fabrikker og pakhuse. I den sydlige del af Sluseholmen ligger i dag mange domiciler for it-, mobil- og televirksomheder. Den gamle sluse ligger der endnu, men den kan kun passeres af skibe der er lavere end tre meter og er
kun åben i perioder.
SLUSEHOLMEN - DEN NYE BYDEL
Sluseholmen forvandles inden længe til en ny og enestående kanalby. Bydelen etableres på den eksisterende halvø, der skæres igennem af syv nye kanaler. Det danner otte øer, der forbindes med broer over kanalerne. Størstedelen af boligerne i bydelen ligger direkte ud til vand eller i umiddelbar nærhed.
I alt bygges 800 nye boliger udformet af mange forskellige arkitekter, som giver deres bud på en moderne havnebolig. Boligerne bliver en blanding mellem ejerboliger, andelsboliger og lejeboliger. Birkholm færdiggøres som den første boligø og er færdig ultimo 2006.
På Birkholm udlejer
